Skip to main content

Faktaark 
Grænseværdi for asbest 

Grænseværdien for asbestfibre er nedsat ganske betydeligt fra 0,1 fibre/cm3 til 0,003
fibre/cm3. Grænseværdien gælder fra 1 januar 2022
Vær opmærksom på materialer og produkter der kan indeholde asbest


Fra AT-vejldning om asbest C.2.2-2 1 juli 2005: Hvor forekommer asbest?

Da asbest ikke kan brænde og tåler temperaturer op til 900 °C, har det været brugt til
armering, isolering og brandsikring, og det har været brugt i en lang række bygningsmaterialer op til midten af 1980’erne. Asbest kan findes i beklædningsplader til vægge,
lofter og tage, i gulvbelægninger og i særlige produkter som asbestholdige ventilationskanaler, asbestcementholdige rør til vandforsyning, fugemasser og pudsmaterialer.

Historie 

Asbest har været brugt til isolering af rør, beholdere, kedler, ventilationskanaler, pakninger i kedellåger og flangesamlinger m.m. Isoleringen er ofte udført med kiselgur blandet med asbest, men også isolering med næsten ren asbest kan forekomme.


I 1972 blev det forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støjog fugtisolering.


I 1980 blev det helt forbudt at bruge asbest bortset fra asbestcementprodukter som fx
tagbeklædning, friktionsbelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og kommutatorer.


I 1986 blev forbuddet mod brug af asbest skærpet. Undtagelse gjaldt herefter kun for
asbestcementbølgeplader “B5” og “B9” og håndgods til tagdækning, bundne pakningsmaterialer, friktionsbelægninger, lejeforinger og kommutatorer.

Fra 1993 og frem til 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet.