Skip to main content
Når erfaring møder udvikling – brugerperspektiv fra DTU

 DTU Construct – Department of Civil and Mechanical Engineering 

Institut for Idræt og Ernæring – August Krogh Sektionen for Human og Molekylær Fysiologi

Overblik på tværs af rum og regler

På DTU Construct står kemikalierne mange forskellige steder. I særlige lagerrum med skærpede krav, i laboratorier, i kældre, og i skabe, som bruges af mange forskellige mennesker i løbet af dagen.

For Mette handler kemikaliehåndtering derfor først og fremmest om at kunne orientere sig hurtigt: Hvor står stoffet? Hvilket rum hører det til? Og er der noget særligt, man skal være opmærksom på netop dér?

Når den information ikke er umiddelbart synlig, bliver det svært at holde overblik. Ikke fordi man mangler viden, men fordi hverdagen kræver, at svarene er tilgængelige med det samme. Ellers finder folk deres egne måder at huske, notere og organisere på.

Når overblik ikke er en feature, men en forudsætning

Kemikalier er sjældent samlet ét sted på et universitet. De står i skabe, køleskabe, særlige lagerrum og laboratorier – ofte fordelt over flere bygninger og brugt af mange forskellige mennesker.

På DTU Construct er det netop denne spredning, der præger hverdagen. Her handler kemikaliehåndtering ikke kun om at registrere og mærke korrekt, men om at skabe sammenhæng i en organisation med mange arbejdsgange, mange ansvar og mange lokale løsninger.

Det er i den virkelighed, Mette Larsen arbejder. Som laborant og kemikalieansvarlig – sammen med sin kollega Niklas Hansen – står hun for indkøb, affaldshåndtering og overblik over kemikalierne på instituttet.

I arbejdet med Kemibrug V2 er netop sådanne hverdage afgørende. For når kemikalier er spredt, ansvar er delt, og praksis varierer, bliver det tydeligt, hvad et system skal kunne for at fungere i praksis.

Niklas Brinckman Gammeltoft-Hansen / Metallograf

Indsigter, vi tager med os

Vi tager ikke ud for at finde fejl – vi tager ud for at forstå. Mettes hverdag på DTU Construct giver os vigtige perspektiver, som vi tager med i udviklingen af Kemibrug V2:
  • Overblik opstår dér, hvor kemikalierne står.
    Opbevaringssted, rum og kontekst er ikke sekundære oplysninger – de er afgørende for at kunne handle korrekt i praksis.
  • Entydighed slår fleksibilitet i pressede situationer.
    Når navne, renhedsgrader og betegnelser varierer, bliver CAS-numre og genkendelige navne en forudsætning for sikker søgning og korrekt brug.     
  • Ansvar er ofte delt – ikke entydigt placeret.
    Systemer skal understøtte virkeligheder, hvor kemikalieansvar, lokal brug og daglig drift er fordelt på flere roller.
  • Ikke alt skal digitaliseres for at fungere.
    Nogle arbejdsgange – som regnskab og dokumentation – fungerer bedst analogt. Et godt system skal kunne sameksistere med dem.
  • Information skal være tilgængelig i situationen.
    Labels, UN-numre og risikovurderinger skal være nemme at finde og anvende, når beslutningen skal træffes – ikke først bagefter.

Fra registrering til håndtering

I praksis er kemikaliearbejde ikke altid baseret på komplette datasæt. For blandinger kan der være lang ventetid på KBA’er, og risikovurderinger må ofte udføres, før alle oplysninger er tilgængelige. Her spiller faglig vurdering og erfaring en afgørende rolle for at kunne handle ansvarligt i hverdagen.
Den samme usikkerhed viser sig, når kemikalier forlader systemet igen. Affald skal identificeres, klassificeres og mærkes korrekt – også når oprindelse eller indhold ikke er entydigt kendt. I de situationer bliver labels og fysisk mærkning et centralt arbejdsredskab. De er forbindelsen mellem systemets information og den konkrete håndtering i laboratoriet.
For udviklingen af Kemibrug V2 betyder det, at systemet skal understøtte arbejde under ufuldstændig information. Ikke ved at forsimple virkeligheden, men ved at give brugerne de rette rammer for at træffe fagligt begrundede beslutninger – også når data ikke er perfekte.

Brugerbesøg på universiteterne

En vigtig pointe i arbejdet med Kemibrug V2 er transparens.
Derfor vil vi dele historier som denne – ikke for at fremhæve enkeltpersoner, men for at vise, hvordan brugerindsigter bliver omsat til beslutninger. Vi ønsker ikke at udvikle bag lukkede døre, men at lade det være tydeligt, at når vi siger, vi lytter – så mener vi det.

Det er desværre ikke alle ønsker, der bliver implementeret. Men vi vil gerne vise, hvordan og hvorfor udviklingen sker, som den gør.

Kemibrug V2 bliver ikke bygget ét sted fra – det bliver til i samspil med alle, der bruger det. Vi kommer til at lave flere besøg i de kommende måneder, og hver gang forsøger vi at forstå lidt mere. Ikke bare om systemet, men om de mennesker, der bruger det.